1 Bajas

Unges Sprogbrug Essay Format

Dansk

0   393

Fuck, hvor taler de unge grimt

Af: Gitte Willumsen

Forbandelser og ukvemsord fyger gennem luften i klasselokalet, på fritidshjemmet og i klubben. Piger kaldes ikke længere piger, men ludere eller fisser. Pædagoger og lærere hører oftere ordet fuck end tak. Det lyder slemt, men er det virkelig blevet værre?

De unges sprogbrug er i fokus som aldrig før. Der findes snart ikke et forældremøde, hvor emnet ikke står på dagsordenen. De unge sviner hinanden til både verbalt og på sms - hvis vi skal tro forældre og lærere. Men de unges brug af ukvemsord er ikke hyppigere, end det altid har været, mener sprogforsker.

»Det er en myte, at de unge taler grovere til hinanden end tidligere. I dag hører vi langt mere og får derfor også øje på det sprog, de unge bruger, fordi vi er sammen på en anden måde end tidligere«, siger Pia Quist, sprogforsker ved Københavns Universitet, og henviser til, at det er grænserne mellem unge og voksne, der har flyttet sig, og ikke selve sproget, der er blevet grovere.

Artiklen fortsætter under banneret

Pia Quist forsvarede i foråret sin ph.d.-afhandling - en etnografisk og sociolingvistisk undersøgelse af sproglig variation i storbyens skoler. Hun mener, at en af årsagerne til opfattelsen af, at de unges sprog er blevet grovere, er, at der er utrolig meget fokus på sprog og mobning lige nu.

Børnepsykolog John Aasted Halse noterer sig en ændring i, hvor de unge henter deres skældsord.

»Der er sket en glidning i sproget. Det er blevet mere seksualiseret. Lede luder, mother fucker og fuck dig bruges hyppigt, både mellem de unge og over for voksne. De unge bliver inspireret af, hvad de hører på Boogielisten og læser på internettet, og skelner ikke mellem, om de tiltaler en kammerat, mormoren eller klasselæreren, og det er et stort problem«, mener John Halse, der har undersøgt børns, unges og voksnes opfattelse af sproget.

Unge og voksne i fælles rum

Pia Quist og John Halse er enige om, hvorfor voksne opfatter de unges sprog som meget provokerende. De voksne hører det oftere, end de gjorde tidligere.

»Der er ikke længere skarpe grænser mellem bundne og formelle klasseaktiviteter og mere frie og uformelle aktiviteter. 'Autoritetsforholdet' mellem lærer og elev har ændret sig, så klasserummet og lærer- og elevrollerne har ændret karakter«, forklarer Pia Quist.

Men det fælles sociale rum bør ikke forhindre de voksne i at sætte grænser og sige fra, mener John Halse.

»Selv om de unge har et såkaldt frisprog, så fritager det dem ikke for, at de skal lære at skelne mellem, hvem de taler til, og hvordan de taler. Det er okay, at de har deres egne sprogkoder. Men det er ikke i orden at kalde dansklæreren en smatso. De sproglige koder er i nogle grupper blevet dagligdags og bruges automatisk uden omtanke, hvor piger generelt omtales som kusser og ikke piger. Det er et problem«, siger han.

Bandekasse-purisme

Der er flere måder at angribe problemet på. Man kan for eksempel helt forbyde brug af visse ord.

»Det handler om, at de unge skal lære at være opmærksomme på, hvilket rum de er i, og veksle mellem deres sprogkoder«, siger John Halse og understreger, at voksne sagtens kan forklare, hvordan de har det med at høre på unges grove sprog.

»Lærere og pædagoger skal sige klart fra. De skal fortælle, at de altså ikke vil høre disse fisse-ord, og at dem kan de bruge et andet sted. Respekten for børn og unge ligger i, at vi accepterer deres sprog og sprogkoder, men respekten ligger altså også i at sige fra«, siger han.

Pia Quist er enig i, at man skal sige fra og ikke finde sig i at blive kaldt hvad som helst. Men hun advarer mod, hvad hun kalder bandekasse-purisme.

»At forbyde brugen af ukvemsord er det samme som at begrænse udfoldelsen, og det synes jeg er uhensigtsmæssigt. Det lægger en dæmper på kreativiteten, fordi det skaber et kunstigt miljø mellem voksne og unge. Pædagoger og lærere bander jo også i deres indbyrdes kommunikation. De bruger bare nogle andre ord«, siger Pia Quist.

Sprog versus mobning

Alarmerne ringer hos de fleste lærere, hvis en klasses indbyrdes sprog er negativt grænseoverskridende. Men hvis en klasse ikke fungerer, bør man, ifølge Pia Quist, kigge på de sociale relationer og ikke på selve sproget. Altså tage fat i årsagen og ikke symptomet.

»Det er fint at fokusere på mobning. Vi skal ikke acceptere, at en eller flere bliver mobbet. Men vi begår en fejl, når vi fokuserer på selve ordene, der bliver sagt. Vi forhindrer ikke mobning via sproglige restriktioner«.

John Halse efterlyser, at pigerne selv kommer på banen. Det er dem, der bliver mest forulempet - i al fald sprogligt - og det skal de lære at sige fra over for.

»Der ligger en pædagogisk opgave i at lære de unge at melde fra. Specielt pigerne skal ikke finde sig i konsekvent at blive kaldt en so og hele tiden blive omtalt som et sexobjekt. Det bliver de i sange, og det bliver de i klasseværelset. Det er ikke i orden. Det er vores opgave at lære de unge, at det er i orden at sige fra over for det sprog, der bliver brugt, og at det så også bliver accepteret«, mener han.

Sproget er som punkerhår og hullede sko

Som ung tænker man ikke så meget over, hvad man siger, og hvordan man siger det. Det vigtigste er at høre med til gruppen. Man taler som de andre for ikke at skille sig ud. Men det er vigtigt at forklare de unge, at selv om det måske ikke er deres sprog, så har det afgørende betydning for andres førstehåndsindtryk af dem.

»De unge skal lære, at der er et fælles sprog og et subkultursprog. De skal vide, at de bliver vurderet på deres sprog i uddannelsessystemet, i jobsituationer og i alle andre relationer med voksne mennesker, og at man altså ikke kommer langt med at bruge det sprog, der hører subkulturen til, i disse sammenhænge. Sproget har lige så stærk signalværdi som for eksempel hullede sko og punkerhår. Dit sprog fortæller mig, hvilket socialt lag du kommer fra, hvem du er, og hvilke værdier du står for«, siger John Halse.

Men det ved de unge, ifølge Pia Quist, allerede. Problemet ligger primært i, at voksne hører noget, de ikke tidligere hørte, og gør det til et problem.

»I mine undersøgelser, og også i alle mine kollegers undersøgelser, er de unge sprogbrugere dygtige og kompetente. Og her taler vi også om de unge, der opfattes som 'problematiske'. De ved udmærket, hvilket sprog der passer sig i formelle og uformelle situationer, og de kan sagtens skelne mellem, hvad der passer sig i en samtale med mormor og i en samtale med sidekammeraten«, forklarer Pia Quist.

At de voksne stejler over børn og unges sprogvaner, er ifølge Pia Quist ikke noget nyt. Det er set før, og vi vil se det igen. De voksne har altid beklaget sig over børn og unges sprogvaner.

Del på FacebookDel på TwitterDel via e-mailAnbefal393Print

Sprogbrug i medierne

Det er ikke mere end blot 3 minutter siden, jeg, godtroende og intetanende slentrede mod kiosken i Kvickly. Her gav mediekulturen mig for alvor et slag i hovedet: ””Gymnasieleverne skulle skamme sig” – SU defineres som cafépenge”… ”Helle giver Løkke en røvfuld”.
De dominerende overskrifter rumsterer i mit sind, og uden at vide mængden og indholdet af dem skaber jeg straks et had til definitionen af SU som cafépenge, og en forargelse over udstillingen af Helle Thornings valgsejr. Mine følelser er kun udsprunget af få ord, men disse overskrifter kan alligevel sætte gang i overdramatiserende diskussioner uden viden om det egentlige indhold.

Skal netop ovenstående skildrede situation være en del af vores hverdag? Skal vold, tæsk, lussing, blod og massakre være en del af forbrugernes første øjekast? Kan sprogkulturen ændres – og i så fald – ville det ændre mængden af læsere? Hvorfor tiltrækkes folket af avisens blodrige og volderige skildring af store begivenheder?

Spørgsmålene flakker rundt i mit hoved. I min verden er de skræmmende tillægsord ikke en forudsætning for en god historie – og selvom de fanger opmærksomheden, forarger de emnet mere, end de beriger det. Artikler, interviews, klummer, reportager, kronikker osv. kan med chokerende overskrifter skabe et bryd med kommunikationen. Medierne bruger koder i skabelsen af en historie – modtageren bliver påvirket af disse koder, og det bliver i stigende grad integreret i vores eget sprog. Ord som fuck, luder, fortabt, røvhul, idiot, tæsk, bank osv. er i takt med mediet blevet en naturlig del af vores hverdag. Som det fremgår af teksten, Medier går amok i en voldsrus over valgkampen, er eksperter inden for dansk sprog og retorik enige om en voldsom kampplads i forhold til mediernes beretninger om folketingsvalget. Desuden nævnes George Orwell og Victor Klemperer for deres værker om sprogbruget som konsekvens af ændrede tankegange og handlinger. Hvorfor afbildes begivenhederne så blodigt og voldeligt i aviserne?

Jeg kan ikke udtale mig om, hvad der er rigtigt eller forkert i mediekulturen. Mediet besidder en enorm magt, og er af mange omtalt som den fjerde statsmagt. De kan manipulere, udsætte, skræmme, glæde, irritere, forarge og overraske. Kort sagt – medierne kan lege med vores følelser som de lyster, og jeg må indrømme at de af alle formår at gøre det.

Sproget er en farlig størrelse – det kan fx vinkles således, at modtageren sympatiserer med afsenderen – dette ses bl.a. i diktaturets univers. Sproget påvirker dermed vores handlinger og tankegange – og som situationen er lige nu, vil det danske medieunivers skabe fremtidig kriminalitet, skæv identitetsdannelse, ensomhed, mobning og fordomme i samfundet – normer vil blive brudt, og sproget vil afspejle et kaos. Det er overdramatiserende, og kan virke absurd, men det er en realitet som unge såvel som voksne, fremtidigt, står ansigt til ansigt med – medier sætter sit præg på opfattelsen af os selv og vores relationer. Vi er kommet ud i en situation, hvor privatlivet er blevet en del af det offentlige rum – Goffmans definition på frontstage og backstage er smeltet sammen, idet vi i dag er meget påvirket af medierne i form af både TV og internettet.

Nyheder har nogle kriterier, og formålet er selvfølgelig at sælge – men med overskrifter som ”DF uddelte valgtæsk til regeringen”, ”Løkke og Thorning tørner sammen i duel” og ”SF: Regeringen har massakreret velfærden” i teksten Medier går amok i en voldsrus over valgkamp mister nyheden sin aktualitet, og jeg finder den utroværdig – hvordan kan en journalist med så brutalt et sprog, i artiklens rubrik, kunne sige noget fornuftigt om valgkampen? Rubrikken og brødteksten skal ikke bare appellere til følelserne, men reelt fortælle om begivenheden og dens væsentlighed for samfundet. Selvom nyheden kan være en sensation, mister jeg fuldstændig interessen når ordet duel, massakre eller valgtæsk dukker op i rubrikken – begivenheden mister realitet og fremstår pludselig ikke plausibel. I rubrikken bruges ordene som metaforer til, billedligt, at skildre en dramatisk valgkamp – men på mig lyder det mere som om Christiansborg har forvandlet sig til en boksekamp med døden som følge – de krigeriske udtryk overskygger det oprindelige emne: politik.

Jeg associerer massakre med drab af et stort antal mennesker og duel med en topersoners kamp med sværd eller med de bare næver – disse associationer får mig ikke til at læse artiklen, og jeg tager derfor afstand til en vigtig begivenhed. En avis uden metaforer er ikke interessant eller iøjnefaldende – men kan det virkelig være rigtigt, at vores sind skal konfronteres med masseødelæggelse pga. en valgkamp? Når journalisterne leger med sproget, kan det hurtig ende i en konflikt – intetanende og naiv ser vi bort fra konsekvenserne, og finder ordene harmløse, idet de ikke efterfølges af reelle handlinger – men sådan fungerer det ikke. Vores handlinger udspringer af sproget. Kan det virkelig være rigtigt at der skal en terroraktion til, for at stoppe mediernes brutale metaforer? I Norge og USA har man oplevet retorikken stå over for en reel terroraktion – måske vi kunne lære lidt af det?

Danmark har allerede fået et slag over fingrene, da Jyllands-postens Muhammed-tegninger blev en global nyhed. Sproget bestod af tegninger af profeten Muhammed – dette fandt den islamistiske befolkning diskriminerende og terrortrusler blev ikke kun rettet imod avisen, men imod hele den danske befolkning. Hvor langt rækker ytringsfriheden i sådanne situationer? Mediet i Danmark skal passe på. De ting vi gør og siger, er bestemt af den kultur, vi er vokset op i – men i en globaliseret verden er det et must, at kulturelle forskelle accepteres.

Mediet er både et negativt og positivt begreb. På trods af terrortrusler og katastrofer, er mediet også med til at oplyse og informere. Igennem mediet er mellemøstens unge generation ved at gøre oprør mod diktaturet og skabe kendskab med demokratiet. Igennem mediet skabes vores evne til at reflektere og modtage meddelelserne med et kritisk syn.

Mediet fungerer ikke uden et samfund – og samfundet fungerer ikke uden mediet. Derfor er det vigtigt, at mediet beskytter samfundets borgere mod brutale og grusomme associationer såvel som samfundet lader mediet være den fjerde statsmagt.

Tilbage i Kvickly står jeg ansigt til ansigt med mediets brutalitet. Bag mig fornemmer jeg en velkendt stemme, og ud af øjenkrogene ænser jeg min gode veninde.
”Så du TV i går Maria? Helle gav Løkke en ordentlig omgang bank – de gik virkelig i kødet på hinanden! Ham Løkke er en stor taber – er du ikke glad?”.

Således fik jeg gennem min veninde illustreret konsekvenserne af mediernes sprogbrug. Hård retorik er ikke vejen til flere læsere – men vejen til et kaossamfund.

Vil du være personen, der trækker 12-tal på 12-tal i gymnasiet?

Bogen Få 12 – En guide til danske studerende er skrevet til studerende på gymnasier og videregående uddannelser og handler om, hvordan du holder koncentrationen længere, løser dine opgaver på markant kortere tid end andre studerende og sikrer at du kan huske hvad du har læst til eksamen. Konkrete tips og råd fra en jurastuderende, du kan bruge med det samme.

Du kan investere i bogen her for 179 kroner – den lander i din indbakke om fem minutter.

Bogen bliver allerede nu brugt af gymnasiestuderende foruden af studerende på videregående uddannelser som jura, medicin og International Business på CBS. Er du den næste? Psssst. Få 10% rabat med koden "faa10"

Skrevet i: Dansk

Leave a Comment

(0 Comments)

Your email address will not be published. Required fields are marked *